PHP | SPY System

 

Hos vores kunde SPY i Ikast har de stor succes med deres it-brancheløsning, og vi søger derfor flere dygtige PHP udviklere til at styrke deres udviklingsafdeling.

SPY er en innovativ virksomhed, der har udviklet et unikt webbaseret forretningssystem, som holder styr på modevirksomheders salg, indkøb og lager, alt i ét system. Alle de specielle behov, som lige præcis modebranchen har, er tænkt ind i systemet fra starten og er siden konstant videreudviklet. SPY har p.t. mere end 80.000 B2B brugere af deres system i +100 lande og bliver benyttet af mere end 800 tøjmærker.

Softwareudvikling har høj prioritering hos SPY og du bliver en del af unikt udviklingsteam, hvor du som PHP udvikler vil få udviklingsopgaver fra A-Z og dermed få stor indflydelse på løsning af opgaverne i daglig sparring med de andre i teamet.

Udviklingsteamet har lige nu til opgave at løfte system og kode til et højere niveau inklusive nye opgaver samt opgradere deres eksisterende software. Optimering og hele tiden gøre systemet smartere er i højsædet, og ideer til nye features kommer både fra udviklerne, ledelsen, supporterne eller kunderne. Der er ikke langt fra tanke til handling hos SPY, og den rigtige løsning er oftest vigtigere end tidsaspektet.

De arbejder agilt med daglige stand-up møder, og du kan melde dig ind i teams/events efter dine interesseområder f.eks.

– API opbygning og videreudvikling
– Task flow, forbedringer/optimeringer
– Release management
– Kodestandarder
– Test procedurer
– Selv service/hjælpeværktøjer
– Dokumentation, videndeling

Du vil i introduktionsfasen få en grundig oplæring i SPY systemet samt de anvendte teknologier.

Faglige kvalifikationer

Du er skarp til både PHP, MySQL samt gerne Typescript og JavaScript. Din primære interesse er backend udvikling og du er skarp til queries. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med API’ere og integrationer.

Det er ligeledes vigtigt, at du kan overskue komplekse sammenhænge. Om du er selvlært eller har en teknisk uddannelse bag dig har mindre betydning, blot du brænder for at udvikle rigtig god software.

Du kan tænke “ud af boxen” i din softwareudvikling og du mestrer kodning af enkle og smarte løsninger i et udfordrende it system. Det er af stor betydning hos SPY, at der hele tiden tænkes i at levere brugervenlige løsninger.

 

SPY tilbyder

Et attraktivt og udfordrende job i en vækstvirksomhed, hvor du vil få rig mulighed for at præge og udvikle stillingen samt bidrage med din viden og erfaring indenfor dit kompetenceområde. SPY tilbyder også, at du kan deltage i årlig PHP-konference sammen med andre i teamet. De tilbyder også fleksibilitet i hverdagen og en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Du får innovative, imødekommende og ligefremme kollegaer, og de holder til i ekstremt flotte og velindrettede lokaler. SPY tilbyder også fredagshygge, ofte udlandstur om sommeren, oplevelser f.eks. modemesser og firmafester. De har egen biograf, område med playstation, VR og bordtennis. Du har også mulighed for at være aktiv før/efter job med Bkool cykelsimulator, crosstrainer, løbebånd og romaskine enten selv eller sammen med kollegaerne. Alt dette er med til at skabe et ualmindeligt godt sammenhold blandt kollegaer.

De har en skøn kantineordning, hvor alle SPY kollegaerne mødes og spiser frokost sammen.

Mere om SPY  

Virksomheden er dansk ejet og har et unikt team af softwareudviklere, supportere og ledelse, som alle arbejder sammen med en flad struktur. SPY har stor succes med deres webbaserede forretningssystem, som de sælger og yder support på til virksomheder i fashion industrien. De har fået seks gazellepriser og er en økonomisk velfunderet virksomhed.

SPY ligger i Ikast, få minutter fra motorvejen.

Vil du vide mere?

image description

Dorte Pape