ERFAREN PROJEKTLEDER | SPY System

SPY er en innovativ virksomhed, som har et unikt webbaseret forretningssystem til Fashion og livsstilsindustrien. Vi har p.t. godt 36.000 B2B brugere i 96 lande og bliver benyttet af mere end 350 tøjmærker.

Vi oplever stor vækst og har nye innovative planer for fremtiden. Derfor ønsker vi at styrke vores udviklingsafdeling med en dygtig projektleder. Det er en nyoprettet stilling, hvor du vil få rig mulighed for at være med til at præge og udvikle stillingen.

Du vil få ansvaret for projektledelse af udviklingsprojekter i forbindelse med videreudvikling af vores forretningssystem til Fashion og livsstilsindustrien. Som Projektleder vil du have overblik over kommende og igangværende udviklingsprojekter samt sikre fremdriften af disse.

Det er ligeledes dig, som sikrer kommunikationen til ledelsen i form af rapporteringer og information.

Du indgår i teamet med softwareudviklerne og deltager i de daglige stand-ups. Du holder dig kontinuerligt opdateret med evt. udfordringer, ændringer eller andet med de igangværende projekter.

Det tænkes også, at du deltager i introduktionen samt prioriteringen og estimeringen af nye udviklingsopgaver.

Du har et tæt samarbejde med chefen for udviklingsafdelingen, til hvem du også refererer.

 

Faglige kvalifikationer

Du har erfaring som projektleder og har gerne en udviklerbaggrund. Det er en fordel, hvis du har en certificering indenfor projektledelse. Mest af alt er du motiveret for at arbejde med projektledelse af it-projekter, er struktureret, har et godt overblik, er en dygtig administrator og en god kommunikator.

 

Du tilbydes 

Et attraktivt og udfordrende job i en vækstvirksomhed, hvor du vil få rig mulighed for at præge og udvikle stillingen samt bidrage med din viden og erfaring indenfor dit kompetenceområde.

Softwareudvikling har høj prioritet hos SPY og du vil indgå i et team med kompetente og erfarne PHP-udviklere. Vi er ligeledes en virksomhed, som har spændende planer for fremtiden, hvilket vil kunne bidrage til nye og spændende opgaver.

Du vil få innovative, imødekommende og ligefremme kollegaer, som holder til i attraktive og velindrettede lokaler, med egen biograf, område med playstation, VR og bordtennis. Der er også mulighed for at være aktiv før/efter job med Bkool cykelsimulator, crosstrainer, løbebånd og romaskine – enten selv eller sammen med kollegaerne.

 

Om SPY  

I virksomheden har vi et unikt team af softwareudviklere, supportere og ledelse, som alle arbejder sammen med en flad struktur, og vi mødes også til diverse arrangementer efter arbejde (ca. en gang om måneden). SPY vækster og har stor succes med det webbaserede forretningssystem, der udvikles og ydes support på til virksomheder i Fashion og livsstilsindustrien. SPY ligger i Ikast, få minutter fra motorvejen.

 

Rekrutteringsbureauet Bloom står for vurdering af ansøgningerne løbende, De ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt.

Ansøg

 

 

Vil du vide mere?

image description

Dorte Pape

  • +45 3160 9365
  • dp@bloom.dk